Guide to Healthy Dating (Danish)

En kort introduktion

Dating er en af de store glæder i livet. Der er intet som følelsen af sommerfugle i maven, når man lige har mødt en ny person, og spændingen ved ikke at vide, hvor det hele mon kan ende, og om det virkelig vil slå gnister mellem jer. Har du lige mødt din fremtidige partner, en person, du vil have det virkelig sjovt med, eller måske en ny ven? Uanset hvor jeres fælles rejse fører hen, skal det altid være både sjovt og sikkert at date.

Nedenfor kan du se nogle af vores bedste tips, som er gode at have i baghovedet, når du dater, både for din egen sikkerheds skyld, men også for at få en bedre indsigt i, hvordan din opførsel påvirker andre.

 

Healthy Dating Guide 1 Compressed


Dating-guide del 1:Datingapps

 

Healthy Dating Guide 2 compressed

1. Det handler om dig, dig, dig!

Inden du opretter en datingprofil online, så træd et skridt tilbage og tænk lidt på dig selv først. Hvad er vigtigt for dig? Brug lidt tid på at lære dig selv bedre at kende. Overvej dine grænser, dine kerneværdier osv. Dette kan alt sammen hjælpe til at opbygge din selvtillid, inden du “træder ind på scenen”.

Lad være med at forsøge at være en anden end lige netop dig. Det er veldokumenteret, at vi alle bliver tiltrukket af autenticitet. Men det betyder selvfølgelig ikke, at du behøver dele ALT. Ligesom i det virkelige liv, er det klogt at være forsigtig med, hvad du deler digitalt. Behøver din samtalepartner eks. at vide, hvilken gade du bor på? Som med alle dine andre digitale profiler er det muligt at skabe grobund for kontakt, uden at du afslører ALLE facetter ved dig selv og dit liv.

Når du opretter en datingprofil, så vær ærlig omkring din alder og brug autentiske billeder, der faktisk ligner dig. Du vil hurtigt blive gennemskuet, hvis du forsøger at give dig ud for at være nogen, du ikke er, og det er ikke blot den helt forkerte vej til sund dating, det kan også resultere i, at du bliver udelukket fra dating-appen.

2. Respekt begynder i det sekund, I matcher

Du fremstår mere interessant, når du selv virker interesseret. De spørgsmål, du stiller, hvordan du stiller dem, og hvornår du stiller dem, kan alt sammen være meget vigtigt. Vær ærlig og tydelig i dit sprogbrug uden at stille påtrængende eller ubehagelige spørgsmål.

Vi har alle forskellige grænser, men vi kan også alle sammen blive enige om, at der findes grænser, man ikke bør overskride. Bestræb dig på ikke at gøre det.

Uanset om det bliver sagt i spøg eller som del af en rap scorereplik, så vil beskeder, der indeholder racistiske, sexistiske, homofobiske eller ableistisk sprogbrug altid falde til jorden. Derudover har mange apps såsom Tinder taget skridtet videre og benytter nu indbyggede teknologifunktioner såsom ‘Er du sikker?’, der opfanger sprogbrug, der kan opfattes som stødende eller upassende, inden du sender dem. Tag en pause og tænk over, hvordan din samtalepartner måske vil opfange dit spørgsmål eller din besked. Hvis du er i tvivl – så lad være med at sende beskeden.

Når det så er sagt, skal du heller ikke føle dig ansvarlig for, hvordan andre reagerer på de grænser, du har sat. Hvis du har modtaget en upassende besked eller har oplevet dårlig opførsel fra en date eller samtalepartner, så skal du aldrig være bleg for at rapportere det.

Udover alle de indbyggede sikkerhedsfunktioner, så er dating-apps i bund og grund online fællesskaber, og derfor er det vigtigt, at
medlemmer rapporterer upassende opførsel og på den måde er alle med til at skabe en bedre oplevelse for alle.

Du må ikke være bange for at tage en pause. Lad være med at lægge pres på dig selv. Hvis du ikke føler dig 100 % tilpas, så tag en pause fra at date, fokuser på dig selv og gør noget godt for dig selv, der gør dig glad.

 

 

 

Healthy Dating Guide 3 compressed

 

Healthy Dating Guide 4 compressed

3. Lad os tale om sex… Men hvornår?

For mange kan det være et turn off at tale om sex for tidligt i relationen – så vær forsigtig med at spørge om for meget for tidligt. Og lad os være ærlige — nogle matches når måske aldrig til det stadie, hvor der skal tales om sex. For nogle kan det at oprette en profil på en dating-app måske være det første skridt, de tager ind i udforskningen af deres egen seksualitet. Måske går det op for dig, at I bruger mere tid med at diskutere jeres yndlingsserier på Netflix – og det er også helt fint. Slutmålet er ikke altid at komme i seng med hinanden!

At tale om sex og intimitet er en vigtig del af sund kommunikation med en partner – så vent med at tage den store snak, til I har etableret tillid og føler jer godt tilpas med hinanden. Og vigtigst af alt -mærk efter hvornår du og dit match har etableret tillid, føler jer trygge med hinanden og bare føler, at det er rigtigt for jer at tage snakken.

Sunde og hyggelige samtaler starter og slutter med en respekt af hinandens grænser; uanset hvad I snakker om, hvor hurtigt det går med at lære hinanden at kende, hvor ofte I skriver sammen, jeres seksuelle præferencer, og hvornår I ønsker at afslutte relationen eller sætte den på pause.

4. Øv dig i at aflæse ‘red flags’

Øv dig i at læse andre profiler med det formål at spotte potentielle ‘red flags’; det kan eks. være mangelfulde oplysninger, slørede billeder eller en profiltekst, der indikerer sexisme, racisme eller andre uønskede værdier.

Størstedelen af de personer, der bruger dating-apps, er på udkig efter nye forbindelser, men desværre er der også dem, der opretter profiler med onde hensigter.

Et meget åbenlyst red flag er, hvis nogen nævner penge i deres profil, eller hvis du matcher med nogen, der med det samme går i gang med at diskutere penge og det faktum, at de har brug for et lån (hurtigst muligt). Uanset i hvor høj grad din samtalepartner virker som en perfekt Romeo eller Julie, så skal du altid være ekstra forsigtig, når penge bliver en del af samtalen.

Mange dating-apps tilbyder nu værktøjer til billedverificering, der kan sikre, at billederne på en persons profil faktisk viser dem.

På Tinder og Hinge har verificerede billeder et lille, blåt flueben, og det er værd at holde udkig efter, når du er på jagt efter potentielle bejlere!

På Tinder findes der endda en funktion, hvor du kan vælge kun at se profiler, der er blevet verificeret. Hold samtalen på appen. Mange apps benytter værktøjer til at sikre deres medlemmers sikkerhed, men hvis samtalerne flyttes til andre sociale platforme, så er det meget svært for den dating-app, du bruger, fortsat at hjælpe med at beskytte dig.

Og i sidste ende er reglerne de samme, uanset om I får kontakt med hinanden på en dating-app eller offline. Pas på den allervigtigste person i dit liv, som er DIG!

 

 

 

Healthy Dating Guide 5 compressed

 

 

Healthy Dating Guide 6 compressed

5. Hvornår du skal sige farvel, (og hvordan du siger det på en god måde…)

Okay, så I har matchet, I har skrevet sammen, og måske har I endda haft et videoopkald… men det svinger bare ikke for dig. Men hvordan fortæller man lige det til sit match?

Her er et par tommelfingerregler:

Gør det på en passende og respektfuld måde, giv direkte feedback og vær frem for alt venlig. Og husk nu, at ingen bryder sig om at blive ghostet!

Der er dog tidspunkter, hvor et hurtigt og kontant farvel er vejen frem. Hvis du føler dig utilpas eller ikke er helt tilfreds med dit matchs opførsel, så stol på din mavefornemmelse og husk på, at det i nogle situationer er den rigtige beslutning med det samme at fjerne jeres match eller blokere eller rapportere dit match.

Og hvis du selv har modtaget et ‘farvel’, især hvis det er sket for dig ud af det blå, så tag et skridt tilbage. Alle – og her mener vi ALLE – oplever at blive afvist på et eller andet tidspunkt i deres liv; det er en essentiel del af det at date. Men selvom det kan være svært og gøre dig ked af det, så lad være med at fornærme en person, der har sagt farvel. Det er heller ikke en god idé at forsøge at få dem til at ændre mening, og husk nu at de i bund og grund ikke skylder dig noget.

6. Du har styr på det!

I bund og grund handler dating om dig. Uanset om det er via en dating-app eller offline. Sikkerhed er altid nøgleordet. Hvis du ikke ville gøre det IRL, så lad være med at gøre det digitalt.

Uanset hvilken dating-app, du bruger, så anbefaler vi, at du sætter dig ind i deres regler og sikkerhedsværktøjer, (såsom Tinders funktion til at blokere kontakter eller sikkerhedstips og -oplysninger i Tinder, Hinge, Plenty of Fish og Meetics sikkerhedscentre). Og husk at det hele handler om dig. Hvis det ikke føles rigtigt, så lad være med at gøre det!

 

Healthy Dating Guide 7 compressed


Dating-guide del 2: offline dating

1. Klar det digitale, inden du går videre til det fysiske

Uanset om I har mødt hinanden via en dating-app, igennem fælles venner eller er rendt ind i hinanden i byen, så kan det være en god idé at bruge den moderne teknologi til at lære hinanden at kende, inden I tager skridtet om at tage på første date. Det kan eks. være igennem en videochat eller ved at skrive sammen. I løbet af de sidste par år er vi alle sammen blevet eksperter i digitale møder. Du kan faktisk med fordel bruge denne nyfundne evne i dit dating-liv, når du skal lære nye, potentielle dates at kende. En anden ting, der er opstået på baggrund af pandemien, er begrebet ‘langsom dating’ – så du skal ikke føle dig presset til at mødes offline, inden du føler dig helt klar.

Uanset hvilken dating-app, du bruger, så anbefaler vi, at du sætter dig ind i deres regler og sikkerhedsværktøjer, (såsom Tinders funktion til at blokere kontakter eller sikkerhedstips og -oplysninger i Tinder, Hinge, Plenty of Fish og Meetics sikkerhedscentre). Og husk at det hele handler om dig. Hvis det ikke føles rigtigt, så lad være med at gøre det!

 

Healthy Dating Guide 8 compressed

 

 

Smiling couple taking selfie with phone

2. Sørg for, at der er flere end jer to, der har jeres date i kalenderen

I har haft de samtaler, I gerne vil have, og nu er det tid til at mødes offline (hvor spændende!). Selvom det måske kun er en date for to personer, så må det aldrig stoppe dig fra at dele detaljer om, hvor I skal mødes og hvornår, med dine venner og familie. Så fortæl dem, hvor du skal hen, og hvem du skal mødes med. Det betyder selvfølgelig ikke, at du behøver fortælle vidt og bredt om din date på de sociale medier, men at du som et minimum bør fortælle en nær ven eller et familiemedlem om det. Det skal helst være en betroet person, som du altid kan spørge til råds, og som aldrig ville ignorere et opkald eller en besked fra dig.

Vi modtager allesammen et overvældende antal beskeder i løbet af dagen, så det er en god idé at dele oplysningerne om din date til dit familiemedlem eller din vens elektroniske kalender, så du er helt sikker på, at de har modtaget dem.

Du skal ALDRIG være bange for at sende dit familiemedlem eller din ven en hurtig besked eller ringe til dem fra toilettet, mens du er på din date, for at fortælle dem hvordan det går. Og vigtigste af alt så skal du huske at opdatere dit familiemedlem eller din ven, hvis I ændrer mødested eller noget andet, så de er helt med på, hvor du befinder dig og hvornår. Husk, at der ikke findes noget, der hedder overkommunikation!

3. Aftal at første date sker et offentligt sted

Det er ligeså meget din date, som det er deres. Du skal altid gøre det, der føles behageligt for dig. Og hvis det ikke føles rigtigt, så er det nok heller ikke rigtigt.

Når I skal vælge, hvor I skal mødes, så er et offentligt sted altid en god idé. Jeres date behøver ikke være en traditionel middag; så undgår I også den akavede samtale om, hvem der betaler. De mest succesfulde dates er ofte dem, hvor der er mulighed for virkelig at tale sammen og lære hinanden bedre at kende for at se, om det slår gnister imellem jer. Alting bliver dyrere og dyrere, og det kan være svært at finde tid til en date, der varer hele dagen, så hvad med at foreslå en gåtur i frokostpausen eller en kop kaffe? Hvis din date er oprigtigt interesseret i dig, så vil de bare gerne mødes og ikke spekulere så meget på, at det ikke er over en treretters menu. Når I skal planlægge jeres første date, så vælg et offentligt og befærdet sted, hvor I begge kan slappe af.

 

Healthy Dating Guide 10 compressed

 

 

Healthy Dating Guide 11 compressed

4. Det er ikke en jobsamtale, det er en date – vær autentisk!

Hvis du begynder at kunne mærke sommerfuglene i maven, og tankerne pludselig sværmer om, hvad du skal tage på, hvad du dog skal gøre med dit hår osv. osv…. Så stop op og træk vejret. Husk at det er en første date, ikke en jobsamtale. Der er en grund til, at I begge har aftalt at mødes offline – det er fordi, I godt kan lide hinanden og er nysgerrige på at lære hinanden bedre at kende.

Vi ser flere og flere indsigter i, at det er vigtigere end nogensinde før at være ‘dit ægte jeg’. Filtre på de sociale medier udfordres, eks. i Sasha Pallaris #filterdrop-kampagne. Og Tinders rapport med titlen Fremtidens dating (fra marts 2020) viste, at 48 % af de 18-25-årige er på udkig efter en partner, der er ærlig, autentisk og virkelig sig selv. Derudover har Plenty of Fish udgivet et spørgeskema (i februar 2023), som vist, at 60 % af de adspurgte singler udtalte, at de havde brugt tid på selvudvikling i forberedelsen på fremtidige forhold.

5. Du har styringen (hele tiden!)

Ligesom hvis du matcher med en anden person på en dating-app, så mind dig selv om dine egne værdier – og hvad der er vigtigt for dig. Du må aldrig føle dig presset til at gøre noget, du ikke har lyst til, eller være en anden end dig selv. Hvis du f.eks. ikke har lyst til at drikke, så lad være. Du skal heller ikke føle dig forpligtet til at dele dine personlige oplysninger, mens I stadig er ved at lære hinanden at kende.

Uanset hvor charmerende eller fantastisk, din date virker, så er det altid en god idé at tage sig god tid. Det haster ikke med at kaste sig ud i noget, man måske ikke er helt klar til. Gør det klart fra begyndelsen og vær tydelig og åben i din kommunikation. Der er ikke noget galt i at klargøre for dine intentioner helt fra start og sikre, at I er på samme side. \Tænk ikke kun på, hvordan daten skal starte, men også hvordan den skal slutte. Hold fast i din uafhængighed (og friheden til at sige stop og afbryde daten), og overvej at benytte dig af offentlig transport, planlæg at få et lift af et familiemedlem eller en ven eller forkæl dig selv med en taxatur. Og husk at blive ved med at holde din familie og dine venner opdateret på, hvor du befinder dig.

 

Healthy Dating Guide 12 compressed

 

Healthy Dating Guide 13 compressed

6. Hvad er et ‘ja’ i bund og grund?

Et helt centralt element i dating er fysisk tiltrækning. Hvis jeres dates er gået godt, er I måske på vej til også at lære hinanden at kende fysisk. Husk på at det ikke er et kapløb, og at begge parter skal føle sig godt tilpas. Kommunikation er altafgørende. Sunde forhold starter med sund dating. Grundlaget for sunde og givende forhold dannes ved at respektere grænser, lytte til hinanden og have det sjovt sammen. Det gælder både for venskaber og romantiske forhold.

Det er helt afgørende, at alle parter forstår, hvad samtykke rent faktisk er, for at en sund, respektfuld relation kan opstå – både ift. din relation med dig selv og i relationer til andre.

Hos NO MORE tror vi fuldt og fast på, at du skal føle dig godt tilpas, og at alle parter har givet deres aktive samtykke til alle former for seksuelle aktiviteter, der finder sted. Samtykke handler grundlæggende om at få tilladelse til enhver intim aktivitet, der sker. Hvis du på noget tidspunkt er i tvivl, så spørg. Det er altid bedre at spørge end at antage, at der er samtykke. Samtykke er baseret på gensidig respekt. Du har ansvar for at respektere din dates grænser, og de har ansvar for at respektere dine.

7. Drop idéen om den perfekte date

Den første date er i hus! Tillykke! Der findes ingen regler om, hvornår det er det rigtige tidspunkt at kontakte din date igen, eller om at “spille kostbar”. Men hvis daten ikke lige var noget for dig, så fortæl det til din date. Man kan godt være tydelig og åben uden at være uhøflig. Behandl din date, som du selv ønsker at blive behandlet. Men hvis du på noget tidspunkt føler dig usikker eller utilpas, er det altid helt okay at sige farvel og tak med det samme. Du skylder ikke din date noget. I har ikke aftalt noget eller forpligtet jer overfor hinanden.

Sunde forhold begynder med sund dating. At respektere hinandens grænser, at lytte til hinanden og kunne grine og have det sjovt sammen skaber grundlaget for et givende og meningsfyldt forhold, uanset om der er tale om et venskab eller et langvarigt parforhold.

Dating går begge veje, og det betyder også, at begge parter har sit at holde styr på. Lad være med at tvinge noget igennem. Og fjern presset fra dig selv. Vi lever ikke længere i en verden, hvor det ultimative mål i livet for alle er at blive gift og få børn. I dag kommer forhold og relationer i mange forskellige former og størrelser. Og du skal finde frem til lige præcis det, der føles rigtigt for dig.

 

Healthy Dating Guide 14 compressed

 

 

Match


Denne guide er lavet i samarbejde med Match Group, en førende udbyder af digitale teknologier, der er designet til at hjælpe mennesker med at skabe meningsfulde forbindelser. Gennem sin portefølje af brands, som bl.a. inkluderer Tinder®, Match®, Hinge® og mange andre, forpligter Match Group sig på at fostre en sikker og positiv oplevelse for alle sine brugere på tværs af alle sine platforme.
Få mere at vide: https://mtch.com/safety

Get News Updates and Alerts From NO MORE